23948sdkhjf

Byråd har afgørelsen

Et enigt udvalg for miljø og teknik sagde nej til muligheden for at åbne for salg af dagligvarer fra Hvass-bygningen på Østerbakken i Thisted.
Men holdningerne var delte, da kommunens økonomiudvalg i denne uge tog stilling til sagen, og der er dermed lagt op til fornyet debat om kommunens detailhandelsplan, når sagen kommer op på byrådets møde på tirsdag.

Muligheden af dagligvarehandel i Hvass-krydset blev senest drøftet på byrådets møde i januar i år. Det var dengang på grundlag af, at Natur- og Miljøklagenævnet havde erklæret såvel det tillæg til kommuneplanen som den lokalplan, der skulle bane vej for en dagligvareforretning på stedet, for ugyldige.

I januar understregede Ole Christensen (S), at Thisted Byråd tidligere har besluttet, at der ikke skulle åbnes mulighed for at etablere et butikscenter med dagligvareforretning i Hvass-krydset. Den beslutning blev truffet i 2003, men blev omgjort af det forrige tekniske udvalg og det tidligere byråd.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109